Projektgrundlag

Som resultat af en hurtig projekt-etablering, er vi nået fra til følgende projekt-grundlag:

  1. Rammer

    1. Formål

      2. Opgavens formål er at gennemføre et projekt, der dækker over mindst to af vores tre fag. I vores tilfælde har vi valgt at lave projektet i valgfagene Oversætterteknik og Konvertering (OVKO) og Objektorienterede SProg (OBSP). Vi vil lave en compiler, der oversætter fra vores eget danske programmerings-sprog Svendsk til Java.

      Projektet skal uddanne os i valgfagene, og hjælpe os til en bedre forståelse af de emner der gennemgås i projektet. Derudover er de forskellige faser i projektet en fortræning til hovedopgaven på femte semester, da hovedopgaven i lighed med dette projekt, er en stor opgave, der stiller krav til ens selvdisciplin.

    2. Ressourcer

      3. Der er en måned til rådighed til projektet.

      1. Personressourcer

        2. Gruppen består af to medlemmer (Ken Christensen og Peter Theill), der begge går på 4. semester på Datamatiker-uddannelsen, Roskilde Handelsskole.

        Derudover er Jens Christian Godskesen (GO) tilknyttet som projektets vejleder.

      2. Værktøjer

        3. Vi vil under projektet benytte os af vores egne maskiner, og de maskiner der er til rådighed på skolen.

        Af værktøjer vil vi bruge Microsoft Word 97 til tekstbehandling, Microsoft Excel 97 til tidsplan, ConquerWare FontLister 3.0 til valg af skrifttypografi samt Adobe Photoshop til udarbejdelse af forside. Derudover vil vi bruge FLEX og BISON (PC-versionerne af LEX og YACC) til udarbejdelsen af selve compileren og syntaks for sproget.

    3. Brugere

      4. Der er ikke nogle reelle slutbrugere, da compileren ikke skal leveres til noget firma eller anden interessent. Alligevel skal den naturligvis være logisk og sammenhængende, hvorfor to hoved-ideer har gjort den mere eller mindre rettet mod specielle grupper. Disse brugere er først og fremmest folk som:


      Et eksempel på en bruger kunne være en systemudvikler, der er erfaren i brugen af DO-syntaksen, skal bruge noget Java-kode men ikke kender sproget og ikke har tid eller lyst til at sætte sig ind i det.

    4. Anvendelsesområde

      5. Vi mener, at sproget specielt henvender sig til personer med kendskab til den syntaks der bruges i data-ordbogen da den har været inspirationskilde til en del af sproget. Det kunne passende være danske systemudviklere uden kendskab til noget programmerings-sprog.

      Da sproget genererer Java-kode, er det dog oplagt, at den primære målgruppe også skal have lidt kendskab til dette sprog, for at få fuld udnyttelse af den genererede kode.

      Et godt eksempel på udnyttelsen af Svendsk, kunne være en person der skal bruge noget Java-kode (fx fordi programmet skal køre på flere forskellige platforme), men ikke kan finde ud af at programmere i Java.

      Vi mener ikke sproget henvender sig til inkarnerede C++, Java eller Pascal programmører, da det for det første er svært at vænne sig til de danske reserverede ord (eng: reserved words), hvis man først har lært de engelske, og for det andet fordi Svendsk har nogle helt grundlæggende forskelligheder fra de tre ovennævnte sprog. Disse forskelligheder beskrives senere.


  2. Arbejdsform i projektet


    1. Projektgruppen

      2. Gruppen har ikke nogen egentlig leder, men styres demokratisk. Rent organisatorisk er der ingen opdeling.

      Vi har begge et lige stort ansvar, og skal begge være lige meget med i den udførende del af projektarbejdet.

    2. Planlægning

      3. Der skal lægges en tidsplan, der deler projektet op i mindre dele, og angiver hvornår disse skal være færdige. Dette skal hjælpe os til at få et overblik over, hvor vi er i forhold til tidsplanen.

    3. Projektmøder

      4. Hver dag startes med en kort drøftelse af hvor langt vi er nået i forhold til tidsplanen, og hvad der skal laves den pågældende dag.

      Der er fastlagt to ugentlige møder med vejlederen.

    4. Beslutningsprocesser

      5. Gruppen fungerer demokratisk, og eventuelle uoverensstemmelser, bør resultere i at den ene bøjer sig. Derudover kan vi rådføre os med vores vejleder, der måske kan give overbevisende argumenter. Hvis dette ikke er muligt, eller ikke forbedrer situationen, klunser vi J .


  3. Kritiske forudsætninger


    1. Gruppens størrelse

      2. Udarbejdelsen af selve projekt-rapporten og gennemførelsen af projektet, kan blive en stor arbejdsbyrde, da vi kun er to medlemmer i projektgruppen (anbefalet størrelse 3-4).

    2. Projektets fremmedartethed

      3. Det ene fag (OVKO) er forholdsvis nyt for os, og det minder ikke så meget om tidligere fag. Derudover er det teoretiske niveau væsentlig højere end på tidligere fag. Det gør, at vi ikke kan trække på så mange erfaringer fra arbejdet med tidligere projekter som ellers. Derfor er det også svært at danne sig et overblik over hvad der skal ske, og hvor lang tid de forskellige faser vil tage.